Vagttelefon 7012 4412

Forside / Elling Å

Elling Å

Elling Å opland

Kort over Elling Å opland.

 

Problematik

Den 15.-16. oktober 2014 faldt der 100-130mm regn. Dette medførte store oversvømmelser i den sydlige del af Elling, som ligger tæt på Mosegrøften og Elling Å. Især Vestergårdsvej og Tuenvej var ramt, men oversvømmelserne ramte også Elling Tømmerhandel og Skagensvej, så trafikken til Skagen var omdirigeret i flere dage.

Indsats

Indsatsen i Elling Å’s opland er allerede i gang, og drejer sig især om, at sikre Elling mod oversvømmelser. Sammen med Hjørring Kommune og rådgiveren Alectia har Frederikshavn Kommune lavet en omfattende analyse og kortlægning af hydrologien omkring og i Elling Å. Se Alectias omtale af samarbejdet her.

Analysen har afklaret åens afvandingskapacitet og analyseret forskellige løsningstiltag. Læs Alectias rapport.pdf.

Løsningen bliver opførslen af et ådige, der vil strække sig fra Tuenvej til østsiden af Skagensvej. Desuden arbejder Frederikshavn Kommune på at udvide brotværsnittene under Skagensvej og jernbanen. Dette skal ske i samarbejde med Vejdirektoratet og Nordjyske jernbaner, som er ansvarlige for hhv. Skagensvej og jernbanen. Endelig vil Forsyningen lave en separatkloakering i Elling for at sikre håndteringen af vand inde i selve byen.

På kort sigt vil der blive foretaget en ekstra grødeskæring fra Mariendals Mølle og ud til Elling Ås udløb. Desuden vil åen blive uddybet fra Skagensvej og ud mod udløbet, så bunden på strækningen ligger i kote -1, hvis brofundamenterne under Skagensvej og jernbanen er stabile nok. Begge tiltag skal sikre afvanding hen over efteråret og vinteren indtil ådiget kan etableres.

Løsningstiltagene sættes i værk fra efteråret 2015 og færdiggøres i 2016.

Tidsplan

2015

  • November     Myndighedsbehandling og udarbejdelse af udbud på projektering
  • November     Grødeskæring og evt. uddybning af Elling Å

2016

  • Januar             Udsende udbud
  • Marts              Valg af udbud
  • April                Realisering af projekt

Yderligere information

Der er opsat en vandstandslogger i Elling Å ved Skagensvej ved tømmerhandlen. Man kan på denne hjemmeside følge vandstanden dag for dag. Den grønne linje viser Elling Å. Datoerne er på x-aksen og på y-aksen er koterne. Kote 0 er nul meter over havets overflade.

Se detaljeret kort over Vandløb i Elling Å systemet.pdf.